mandag den 30. juli 2012

Bogbussen kører igen – nye stoppesteder – ny køreplan

bogbusplan_bogbus

Guldborgsund-bibliotekerne byder velkommen i bogbussen efter sommerferien.

Mandag den 13. august kører Guldborgsund-bibliotekernes bogbus igen efter at have holdt ferie. Som noget nyt får bogbussen ny køreplan med nye stoppesteder på Østfalster, på Østlolland og i Nykøbing.

De nye stoppesteder er Moseby, Horbelev, Horreby, Øster Ulslev, Kettinge, Toreby og Lindholmcentret i Nykøbing, og vi glæder os til se rigtig mange i bogbussen de nye steder.

For at kunne få nye stoppesteder har det været nødvendigt at nedlægge ganske få stoppesteder, som er valgt ud fra, at de næsten ikke er blevet brugt.

Bogbussen er et moderne bibliotek bragt direkte til alle primært i de mindre bysamfund i kommunen. Kom og oplev og brug bogbussen – det er en helt speciel måde at gå på biblioteket på. Bogbussen indeholder bøger - men også meget andet end bøger nemlig blade, lydbøger, musik, DVD og spil.

Man kan bruge internet i bogbussen og man kan bestille bøger, blade, musik, film, spil og meget andet og så hente det i bogbussen.

Hent den nye køreplan på dit bibliotek eller se den her

Ingen kommentarer: