Lån ebøger til din iPhone, iPod touch eller iPad
Du kan nu låne e-bøger på biblioteket til din iPhone, iPod Touch og iPad.
Hent app bluefire reader til din iPhone, iPod touch eller iPad i Apples App Store – den er gratis.
Første gang du åbner bluefire readeren bliver du bedt om at autoritisere bluefire reader, så den kan anvendes til at læse e-bøger, der er DRM beskyttede – se billedet nedenfor. Du skal derfor trykke på “Authorize”.
Du bliver herefter bedt om at angive dit Adobe ID – har du ikke et Adobe ID, så tryk på “Get Adobe ID” – jf. billedet nedenfor.
Udfyld formularen fra Adobe, hvorefter du modtager en e-mail fra Adobe med oplysninger om dit Adobe ID, som du aktiverer ved at returnere e-mailen til Adobe.
Indtast Adobe ID og password i bluefire reader, og du er klar til læse ebøger, som du låner på ebogsbibliotek
Gå på ebogsbiblioteket - http://www.elib.se/library/default.asp?lib=207 fra din iPod touch, iPhone eller iPad og vælg en ebog (kræver at du er tilmeldt Guldborgsund-bibliotekerne, har pinkode og er bosat i Guldborgsund Kommune).
Vælg at du vil læse ebogen på en PC eller Mac. Indtast lånernummer og pinkode og tryk på “Lån bogen”. På din iPod touch, iPhone eller iPad vil du herefter se dette billede:
Tryk på “Åbn i Bluefire” og du er nu klar til læse e-bogen.
God fornøjelse!
1 kommentar:
Det lader til at være afgørende at bruge Apples browser Safari når man går i ebogsbiblioteket.
Send en kommentar