Gratis adgang til film hjemmefra
Nu er det muligt at låne film på biblioteket via nettet.
Biblioteksudlån af film på biblioteket har hidtil foregået på den måde, at du skulle besøge biblioteket og låne dem med hjem på DVD, det kan du stadig – MEN nu kan du også blive hjemme og låne filmene via filmstriben.dk. Det eneste det kræver er, at du er registreret låner på Guldborgsund-bibliotekerne og bosiddende i Guldborgsund Kommune samt, at du har en pc og/eller TV med internetadgang (min. 2 Mb/s) og Windows Media Player 11. Filmen streames og hentes ikke ned på pc’en.
Gå ind på filmstriben.dk. Klik på “Lån film på biblioteket”, Vælg en film og klik på “Se filmen”, log herefter på med lånernummer og pinkode og bibliotek. Du har adgang til den valgte film i 24 timer.
Tilbuddet er gratis for dig, men biblioteket betaler en afgift på kr. 15,- pr. udlån.
Hvis du får problemer, så kan du få hjælp og vejledning under “Kom i gang”, start med at køre Systemtjek og følg vejledningen.
Filmstriben tilbyder 100 spillefilm- heraf en række Oscar-belønnede og 43 kort og dokumentarfilm. Filmstriben er på vej med 100 film mere i år. Fremover forventer filmstriben at udvide udbuddet med 200-300 spillefilm, kort og dokumentarfilm om året.


Ingen kommentarer:
Send en kommentar